BRUG DIT UDERUM HELE ÅRET - OG UDNYT ÅRSTIDERNES FARVER
- Belægning
- Støttemure
- Tagsten
-
Inspiration
-
Belægning
- Skab sommerstemning i din have
- Effektiv vandhåndtering med IBFs Perma-Drain® Home
- Et uderum for hele familien
- Guide: Sådan laver en haveplan
- Inspirerende mix af materialer
- Thomas Uhrskov har bygget et betonhus i klitterne
- Madlavning i udekøkkenet
- Sådan laver du selv højbede med kantblokke
- Indret terrassen som en nordisk oase
- Støbt indkørsel hos Jesper Nøddesbo
-
Brug terrassen hele året
- Græsarmering er det nye sort
- Juledekorationer til terrassen
- Når inde og ude smelter sammen
- Bålmad på terrassen
- Indretning af terrasse ved boligstylist Lene Eriksen
- Rum i uderummet
- Parkline støttemur i den private have
- De små opgaver i september
- En smuk velkomst
- Haven i Skanderborg
- Skab din egen unikke terrasse
- Traditionelle modulfliser
- Skab rum med plantekummer
- Nye fliser med Felix Smith
- Vilde haver
- Vildt blomsterbed ved terrassen
- Vicky Knudsen om vilde haver
- Følg med i Felix Smith's haveprojekt
- Felix Smith og den vilde have
- Minimalistisk støttemur
- Tag
- Støttemur
- Visuelle værktøjer
- Udstillinger
-
Belægning
- Bæredygtighed
- Kundeservice
Din terrasse kan byde på meget mere, end blot at stå tom og forladt - når efterår og vinter er over os. Selvom bladene har lagt sig som en fin dyne på terrassen, så har det jo også sin charme. For farverne skaber en varm og smukt stemning - og det skal udnyttes. Så i denne film, vil du se, hvordan boligstylist Lene Eriksen har udnyttet to gårdrum og samtidig vise, hvordan det ikke blot er til pynt, men at du rent faktisk kan bruge uderummet. Her laver Lene f.eks. en havtorndrik og -marmelade plus en skøn sød kage - som passer eminent til... TV-holdet kunne i hvert fald ikke få armene ned, efter prøvesmagningen...
Fliser i tilfældigt mønster
På denne terrasse er der valgt fliser i forskellige formater - lige fra 90x120x10, 60x60x8, 30x60x8 til 30x30x8 cm. Anlægsgartneren fik frit slag - og blev bedt om at lægge dem vilkårligt. Det kom der noget rigtig fint ud af. Det viser, at man ikke altid behøver at gøre tingene så nøjagtigt. En betingelse var dog, at der ikke skulle skæres i fliserne, således at der langs støttemuren ville optræde forskellige afstande. Det gav nemlig plads til at plante vilde blomster - hvilket gav et mere vildt og frit udtryk.
> Selvom det ser smukt ud med efterårsbladene, der ligger på fliserne, så sørg for jævnligt at feje dem væk. Bladene efterlader brune pletter, som dog går væk, når sol og varme kommer. Så gå endelig ikke i gang med højtryksrenseren - den skader mere end den gavner. Du ødelægger nemlig overfladen i betonen - og så vil dine fliserne for alvor tage imod smuds og snavs.
Sæt fut i plantekummen
Den smukke plantekumme i grå beton - er her anvendt som et bålsted. Kummen er fyldt op med fint hvidt sand, hvori der er anbragt et bioethanol brandkar. På den måde skader ilden ikke kummen. Ovenpå karet og ilden er lagt tre kunstige stykker brænde i keramik. Det får ildstedet til at se meget "realistisk" ud og er virkelig et flot møbel på terrassen.
Brug dit uderum - og tryl i dit udekøkken
Dit uderum kan nemt omdannes til et udekøkken. Har du blot et kogeblus og et bord at arbejde ved - så er du langt, og det er bare at komme i gang. Lene har her tryllet og lavet en varm drik af havtorn, som du i øvrigt skal sørge for at plukke med gode arbejdshandsker. De er svære at få af grenene, så frys dem ned i minimum et døgn, og du kan ryste dem af i en pose. En kold vinterdag er de faktisk nogle af de eneste bær man stadig kan spotte.
> Lenes saft af Havtorn:
400 g. havtorn
6 dl. vand
400 g. sukker
Simrer ½ time ved svag varme. Si saften og hæld dem på rengjorte skoldede flasker. Giver 1 liter ren saft.
> Lenes Havtorndrik:
2 dl. sukker
3 kardemommefrø
3 stjerneanis
3 nelliker
1 kanelstang
7,5 dl. vand
2,5 dl. ren havtornesaft
Varm havtorndrikken langsomt op og server den varme drik, som her i gennemsigtige glas, så man kan se kanelstangen, stjerneanis mv. Put gerne ekstra kanelstang og stjerneanis i, så alle drikkene ser smukke ud - og smagen trænger endnu mere ud i drikken. Pynt med skovsyre - hvis du har.
Mørdejskager med havtorn- og blommemarmelade
Disse skønne medaljer er virkelig et hit. Med småkager af mørdej, mascarponecreme og marmelade, har du verdens lækreste søde haps. Drys til sidst med flormelis og pynt med lidt skovsyre.
> Lenes medaljer med havtorn blommemarmelade:
250 g. havtorn
250 g. blommer skåret i små stykker
300 g. syltesukker
1 vaniljestang
1,5 dl. vand
De hele små havtornbær, de skårede blommer, den flækkede vaniljestang, syltesukker og vand koges i 5 minutter og hældes på rengjorte og skoldede sylteglas. Ønskes der mindre bid i frugten, koges et par minutter mere.
Mørdej:
300 g. hvedemel
100 g. flormelis
150 g. smør
1 æg
Alt æltes til en dej, formes som en pølse alt efter hvad størrelse kagerne skal have – puttes på køl i minimum ½ time.
Herefter skæres dejen ud i den tykkelse, der ønskes. De lægges på bagepapir og kommes i ovnen på 200 gradere indtil kagerne er lysebrune. Har man ikke tid til at bage, og det skal være lidt ekstra nemt – så bestil skønne mørdejssmåkager ved din bager.
Mørdejskagerne her er lagt sammen med en mascarponecreme, som er en cremet friskost af cremefraice og fløde - og kan købes i alle supermarkeder.
Mørdejsbunde med mascaponecreme med havtorn- og blommemarmelade smager fantastisk!! Er man ikke til mascarponecreme, så pisk en let flødeskum eller lav en dejlig creme og put sammen med den skønne syltetøj i medaljerne.
Dæk et smukt bord
Efterårsfarverne giver en hel særlig stemning og selvom det er lidt råkoldt - så nyd din drik og lækre snacks på terrassen med dine gæster. Der er ikke noget som at få varmen med en varm drik, du endda selv har brygget.
God fornøjelse - med det gode udeliv...
Hvis du vil vide mere om hvor de forskellige møbler, krukker, køkkenredskaber er købt, så tjek vores interiørliste her.